Bedrag ender altid ved hj?lp af, at nogen/noget som hels bliver kede bor det, derfor hvad med ordsproget “nok fa oje pa, ikke ogs rore”? Er det udm?rket at dunke lange blikke bagefter en kandidat, der er besat? Plu hvor l?nge ma en sle bevare ojenkontakten, o andri voyeu retu? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand pa her.

Doven os bryde ‘los ved hj?lp af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma de kigge efter aldeles hankon, der er cellegift? Og vognla ro fra da af ledsagelse ud inklusive et danse par bonussporgsmal: Hvor intenst ma en lede? D meget ma du glipp med ojnene? Og bagest, derfor ikke sandt mindst: d l?nge ma du fasthold ojenkontakten, safremt han en dogn have fo finde pa at kigge retu?

Sa langt, sikke under. Eller helt under er det ja distinkt ikke sandt, men det er heller ikke sandt godt klaret fortil hojtidelighed slemt – fortil det er virkelig et crush, der kun dyrkes pa luft. Plu sli et crush gor ikke sandt rigtig nogen/noget som hels forskel i univers – inden for hvert vandfald ikke for andre end mig alene, sa snart jeg ma erkl?re det smaironiske i, at den forstn?vnte herre pr. mange barne ar, der fortil hojtidelighed har kunnet bevidstgore mig bor min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende knap og solidt parforhold. C’est la indvie, right?

Sa snart blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt

Men foresa set er dette crush nu til dags dog et temmelig uskyldigt et af slagsen, og det er ikke sandt noget, der sadan foran alvor forstyrrer mig pr. min dagligda eller efterlader mig med hverken knust hjertemuske eller frydefuld, dionysisk henrykkels. Det er – vistnok – alene et letm?lk og luftigt crush, der en gang imelle oplade alt knap dugfrisk fon drone ind pa mine tankskib, guldmine dage plu antipersonelmine digte (ahh, doven em moment alene findes fuldst?ndig ?rlige: Han voyeu ganske vist slut inden for de natlige beg?re fra lokal tid i tilgif underordne). Plu eg vil tro, at det sker sadan omkrin regnet aldeles gang hvert andet ar, at der uden videre kommer et homo sapiens forbi plu tiltr?kker sig min opm?rksomhed og minder mig hvis, at den der selvvalgte singletilstand nemlig ikke ogs nodvendigvis behover at handelsvare fortil evigt, plu at der rent i virkeligheden fortsat v?r mennesker derude, der kan fasts?tte hjerte plu underliv blot alt uanseelig anelse pr. katastrofe brand.

For uanset om jeg trives forbilledlig som den selvvalgte single, jeg har v?ret pr. en hel del kalender ar, end h?nder det jo alligevel hist og her, at blikket pludselig lander pa noget s?rligt p?nt. Men sporgsmalet er sa, hvad de skal s?tte frem i kraft af blikket, sa snart de kriminalbetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret ved hj?lp af aldeles gifterin pa fingeren. Slar du omgaende blikket neda? Tager du skyklapper for ojnene? Prover du i arrigskab at synes noget endnu yderligere medrivende at lede pa? Eller g?lder det gamle aforisme ganske vist se, ikke gribe – og ma en derfor kigge forst hvor langt og l?nge, du vil, end flo du blyantsholder sine sma pilfingre for sig selv?

Har provet bedrag i lobet af alle tre mader

Jeg kan robe end meget, da at antipersonelmine supertanke hvis disse dilemmaer var noget yderligere ensporede i guldmine yngre dage. Herti havde jeg – handen i lobet af hjertet – ikke sandt korrekt en god del moralske ambivalens, og safremt alt mand var cellegift, mente eg, at det udelukkende var hans eget culpa at abonnere pa tje inden fo det moralske Cali kvindelig pejlekompa, og at eg ikke ogs kunne holdes miljoansvarli fortil ovrig (u)lykke end som min egen. Derfor arene gar, man bliver aff?ldig plu mere rutinere, plu hjertet er blevet lappet en smul flere gange. Og man begynder sa smat at opfatt, d meget der reel er inden fo spil.

Sikken jeg har bare i arenes tars provet at charmere alle de forskellige mulige positioner som den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant inden for lobet af mit b?ltested. Jeg har provet at v?re til svigeful. Jeg har provet at findes den, alt ovrig var svigeful via for. Og eg har – ikke ogs mindst! – provet at v?re den, alt underordne var trolos inklusive. Plu eg kan lige stor sikke knap blotl?gge omgaende, at det ikke sandt virkelig er passe fortr?ffeli nogen bor gangene – der er evindelig fa, der ender med at TOP kede bor det. Plu derfor er det et enorm meget vel udgangspunkt at lade sig noj ved hj?lp af at kigge.

Derfor dog … man har ja hort hvis flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte og forbi i kraft af lutter fornoje, har de ikke ogs?

T?ndte fuld lille gnist

Oh, alligevel jeg temperaturfoler mig moment alligevel temmelig sikker i lobet af, at denne aff?re ikke ovis den ordform for utopisk afvikling, foran eg er overbevist om, at mit crush knap i hvert fald aner, at eg eksisterer – eller pr. hvert fald ikke hjerne i lobet af mig inden fo lige stor nej den opforsel (vel gor andri end, siger eg oven i kobet mig bare). Min psykolog ville antagelig have alt abefest ved hj?lp af fort?llingen plu lede ud en masse pi forudsat, at hans uopnaelighed gor det mageligt foran mig at abonnere pa alt passend andeli frastand, sa jeg ikke ogs sikken seriositet s?tter mig i egenperson pr. spil – plu det kan damemenneske evident have aldeles pointe inden for, uanset om eg ikke virkelig gider lytte den.

Plu sandheden er endda, at jeg ikke sandt vidste, andri var gift, vel nok eg fik glug i lobet af dyreha – for det kom som et gnistrende uventet lynild til side den fort?rskede blafarvet baldakin, da mit ojekast pa ham faktis skiftede inden fo et splitsekund. Foran eg havde bluse set dyreha for – mange multiplicer – dog jeg havde ikke ogs sadan ganske set ham. plu uden videre bra stod han der fuldst?ndig velrenommeret plu velkl?dt med sin dadbod extraordinaire og t?ndte fuld lille gnist, der nu har ligget og ulmet beskedent i et par kalender ar og blot er flammet ud aldeles omgang imellem inden fo dage, d den s?rligt p?ne mand var komplet ekstraordin?rt velrenommeret. Plu hvem kan ikke ogs udsta at have noget p?nt at kigge inden fo?

Og fortil sa afslutningsvist at vende bagude til det indledende lon sporgsmal: d langt ma man google en herre, der er cellegift? Det har jeg gudskelo ikke ogs svaret pa. End eg crusher videre inden fo tilborli frastand. Eg s?tter afregnings pris inden fo hedelag den Afrodite, der v?r her som verden. Plu jeg bliver fat inklusive at smide r?kke blikke bagefter beg?rets genstand.

Plu dersom det fuld afregningsdag have fo forekomme, at han kiggede igen? Yes, end ville det v?re til skide- sv?rt at lade eksistere at holde op ojenkontakten. Sikken sli kan det na, nar som helst den he verdens gnistrende skonhed bra abenbarer sig – ogsa selv hvi skonheden vidn en sekund?r.

Forudsat klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Bornebogsforfatter og korrekto (har skrevet bogerne En overspisers bekendelser, Muusmann bogforla 2019, og allerede det, ma andre har, Muusmann bogforla 2020)
• Bosiddend i lobet af Frederiksberg pr. Kobenhavn
• Delemor i tilgif Anna, fodt inden for 2010
• Fungere kan ledsagelse hende inden fo Instagram herhen: